Brevduen

Niels Peder Jacobsen Bjerre (163) fortæller i Brevduen 1951 s. 4-8: ”Det var en dag i slutningen af firserne, at der kom til Kviesgaard i Fabjerg et tykt brev adresseret til min ældste søster. Jeg var knap en halv snes år gammel og meget nysgerrig over, hvad det kunne være. På mine indtrængende spørgsmål desangående fik jeg som svar, at det var ”Brevduen”, at den var kommet fra Lomborg skole, og at den efter passende indskrivelse skulle videresendes til Sandholm i Nørre Nissum.” (cit. Bjerreslægtens krønike s. 113), et vidnesbyrd om at der har eksisteret håndskrevne Brevduer i hvert fald 10-15 år før den første trykte Brevdue i 1903.

At det ikke blev en årligt tilbagevendende begivenhed kan man læse om i ”Kulturkamp i Vestjylland 1903”, en artikel af Agnete Bjerre (1468+)i Brevduen 2003 s. 7-12.

Hvorfor skikken blev genoptaget i 1947 siges ikke direkte, men bestyrelsen nævner ønsket om at ”fremme sammenholdet mellem os alle”. Og mon ikke noget af forklaringen ligger i at det beskedne hæfte (16.s.) bl.a. indeholdt indbydelse til Bjerrestævne på Sir Lyngbjerg i 1948, halvtreds år efter det første Bjerrestævne?

Siden er Brevduen udkommet hvert eneste år i tiden op til jul. Den er blevet en institution med sit meget blandede indhold: Opbyggelige beretninger blandet med spøg og skæmt, poesi, erindringer om for længst afdøde, rejseberetninger fra unge, markering af runde fødselsdage, nekrologer og meget andet.

I Bjerrearkivet på Lemvig bibliotek findes nu samtlige Brevduer indbundet, og den nuværende bestyrelse har i det forløbne år udarbejdet en database, så det nu er muligt at søge på såvel emner som navne, registreringsnumre på både forfattere og Bjerrer, der er omtalte i artiklerne.

Find databasen her på siden. God fornøjelse!

Hvordan bliver man medlem? Praktisk info findes her
Hvad er Ancestry og hvordan bidrager man og bliver selv medlem. Klik her
 
Asger Bjerre-Nielsen  | repzzaj@hotmail.com