Foreningen Bjerreslægten

Den første forening inden for Bjerreslægten blev dannet i slutningen af 1800-tallet med henblik på at få udgivet den første stamtavle. Dengang hed den ”Slægtens Støtteforening” og bestyrelsen bestod af Mads B. Bjerre, Vester Store Bjerre, hans fætter (og svoger) Gravers Graversen, Godrim, samt Bertel Bjerre, Lomborg, der var søn af en af deres mange fætre. 

I dag er navnet ”Foreningen Bjerreslægten” og alle som enten nedstammer fra slægten fra Store Bjerre i Sir eller som er indgift i slægten har mulighed for at blive medlem. 

Foreningen Bjerreslægten har til formål ”at bevare sammenholdet mellem slægtens medlemmer og værne om slægtens minder”. Det sker bl.a. ved udgivelse af Brevduen, som udsendes hvert år til jul, ved afholdelse af Bjerrestævne hvert 4. år, vedligeholdelse af stamtavlen samt løbende initiativer i takt med den teknologiske udvikling.

Se foreningens vedtægter som vedtaget ved generalforsamlingen 2010 ved tryk på knappen til højre

Som noget nyt uddeles Bjerreslægtens rejselegat til unge medlemmer af slægten. Uddeling annonceres i Brevduen. Se rejselegatets bestemmelser ved tryk på fanen i menuen under "Rejselegatet".

I dag har bestyrelsen syv medlemmer. Se kontaktoplysningerne ved at trykke på knappen til højre på siden.

I menuen under Medlemmer findes en oversigt over bestyrelsesmedlemmer i foreningen siden 1946.

Bestyrelsen mødes flere gange om året på skift i hinandens hjem. Her fastlægges foreningens aktiviteter i godt selskab, og de kommende begivenheder og udgivelser drøftes.

Møderne indeholder altid en god frokost, hvor familiemæssige relationer og glædelige begivenheder vendes i muntert lag.

Hvordan bliver man medlem? Praktisk info findes her
Hvad er Ancestry og hvordan bidrager man og bliver selv medlem. Klik her
 
Deadline for søgning af rejselegat 2012 er den 15. marts. Regler og kriterier findes her
 
Asger Bjerre-Nielsen  | repzzaj@hotmail.com